Fastelavn i Kelsted
Søndag d. 2.marts 2014
I år er de 30 år siden vi første gang fik
besøg af fastelavnsoptoget i Kelsted og
siden har det været en årlig tilbageværende begivenhed.
Nyd de flotte billeder som Frank og Martin har taget af begivenhederne.

Beboerne i Kelsted har samlet sig oppe ved de gule rækkehuse..

Og der var både kaffe og kage til alle.

Kommer de ikke snart?

Jo det gør de. En lille smule forsinket dukker de første ryttere frem af disen.

Bag dem skimtes optoget.

Vognen med hornorkesteret nærmer sig.

Med 3 gæve kuske på.

Hovedtemaets vogne nærmer sig og temaet i år er, NEEEJ DET FOR BØRN (fjernsyn
for dig)
.

Bamses hus med den væltede skorsten.

Her har vi manden med den gule hat.

Klovnevognen ankommer til sidst og deres tema var Ørknens bøsser (sønner).

De farvestrålende ryttere lyser godt op på en grå dag.

Her har vi Kikkassen, som både børn og voksne sikkert kan nikke genkendende
til..

Emil fra Lønneberg var også med.

Og Ole Suhr som nu har været med i 58 år!

Både Kaj og Andrea var blandt figurerne.

Rytteropstilling.

Bamses hus var dekoreret med en masse figurer fra børneudsendelserne i TV. Fifi,
F-for får, Jordbærmarie og Sørøver Sally.

Bananer i Pyjamas var også blandt de mange figurer.

Og selvfølgelig også kylling.

Og der blev spillet musik.

Solskin kan man altid finde kunne være et godt bud.

Nå ja så var der jo også lige Cirkeline.
Tøndeslagningen for børnene

Optoget er taget videre, så nu skal der slås katten af tønden.

Der var to tønder. En til de mindste og en til de lidt større børn.

Her er det de mindstes tønde, der får gode slag.

Det gælder om at være koncentreret.

Og tønden til de større børn. Den får et rap af en papkassemand.

Der er lang vej igen.

Man venter på tur.

Her er en der ved, hvordan det skal gøres.

Og så en gang til.

Slagets gang følges.

Heldigvis var det meget mildt i vejret.

Måske skal den ha` en fra oven.

Der er stadig ikke sket noget med tønden.

Hvad mon han tænker på?

Tøndeslagning er vist en alvorlig sag.

Der røg bunden og ud væltede alle de gode sager.

Så gælder det om at holde sig til.

Ja hvad skal man nu vælge?

Skal vi så ikke lige få bugt med denne tønde også.

Nu kan det ikke vare længe før...

Der var den og tøndens indhold røg på jorden.

Så kunne der sættes krone på. På gensyn i 2015.
Fotos: Frank Fabricius og Martin Haugaard