Husk at melde adresseændring til kassereren


                 
NABOOVERVÅGNING

Denne side er oprettet kun med det formål, at prøve at øge sikkerheden for os alle her i Kelsted
Det vigtigste vi kan gøre for os selv og hinanden i den forbindelse er , at holde øje med hinandens
huse og videregive oplysninger om  mistænkelige observationer.
Det kunne være biler, der kører op og ned ad vores veje uden et egentlig ærinde, eller personer der
går rundt og ser søgende ud, eller ligefrem ringer på hos dig, for at spørge om et eller andet fiktivt.

Hvad kan du gøre: Advisér straks politiet, hvis du har en fornemmelse af, at der er noget helt galt.

Notér nummeret på en mistænkelig bils nummerplader og gerne mens bilisten ser det. Har de rent mel
i posen, kan det jo ikke genere dem.

Skriv en mail om dine observationer til: lustrup@mail.dk , så vil de blive videregivet her på hjemmesiden.

Herunder vil der blive listet op, hvad vi har fået af oplysninger om indbrud og lignende hændelser
her i Kelsted, Ved du noget/har set noget, så lad høre fra dig.

Se også: www.stoptyven.dk  og www.crimprev.dk  Her er der gode råd til at sikring
af hus og ejendele.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

INDBRUD I BILER 205 OG 211

14.02.2007
Peter og Anette Schott i nr. 205 er desværre igen blevet udsat for tyveri. Peter skriver: "Til venlig orientering har vi igen haft uinviterede "gæster" natten mellem den 13/2 og den 14/2 , der uden at spørge har lånt vores "bil-radio-cd-afspiller". "Gæsterne" måtte dog først slå en rude ind på bilen for at kunne pille radioen ud."

Forsøg på indbrud i 211. Jannie og Kim Pedersen meddeler, at de samme nat tilsyneladende har haft besøg af de samme som huserede i 205. Tyvene forsøgte at bryde ind i Kims firmabil, der var parkeret i deres indkørsel. Tyvene smadrede en rude ved at anvende en pude som lyddæmper. De opgav dog deres videre forehavende og kom aldrig ind i bilen. Enten fordi de blev forstyrret, eller fordi de opdagede bilalarmen i bilen. Noget tyder på, at der har været et raid i gang her i Kelsted og andre i foreningen har måske også haft den samme ubehagelige oplevelse.

FORSØG PÅ INDBRUD I 301
19.12.2006
(Indlæg fra Kelsted 301) Tirsdag  kl. ca.10 formiddag, blev et formentlig indbrudsforsøg afværget hos os takket være en opmærksom person på vores vej. (David i nr. 315).
 
David kom kørende af Kelsted og bemærkede 2 drenge/unge fyre 16-17 år, der gik rundt foran nr. 301 og 303. Først var de på vej ind i 303, men vendte om og gik i stedet ind i haven i nr. 301.

David som havde holdt øje med de 2 fyre fra sin indkørsel, blev klar over, at noget var galt. Han kørte hen foran vores hus og holdt øje med de 2 drenge. Ude fra vejen kunne han se dem i færd med at kigge ind gennem vores havedør. Da de fra havedøren ikke kan se ind i stuen, gik de videre rundt om huset til endegavlen. David følger efter, og fandt dem i færd med at kigge ind ad vinduer til stuen.

David spurgte, hvad de lavede på andres grund, hvortil de svarede, at de ledte efter en bold. Næppe en troværdig forklaring. David spurgte efter legitimation og fik utroligt nok udleveret et pas fra den ene drenge, som viste sig at være kun 17 år. Drengene stak efterfølgende af gennem hækken, mens David fra sin mobiltelefon kontakter politiet med det konfiskerede pas.  

Sagen er overgivet til kriminalpolitiet, som grundet det konfiskerede pas, let kunne finde frem til drengens bopæl, hvor de kunne foretage en ransagning. Om dette har ført til mere vides ikke, men vi har jo lov at håbe, at det evt. er disse fyre, der står bag nogen af de mange øvrige indbrud, der har været de seneste par mdr.

Heldigvis slap vi fri i denne omgang, takket være en vågen beboer fra vejen, men hvem siger ikke, det kan ske igen……

 

NUMMERPLADETYVERI 202
01.12.2006
 Vi fik stjålet begge vores nummerplader (XX20 597) i sidste uge. Vi opdagede det fredag morgen 1/12 kl. 8.00. Bilen holdt på 2. parkeringsplads ved fiskerhusene.
Anne Gotfredsen
Kelsted 202

INDBRUD i 205
13.10.2006
Til venlig orientering har vi også været udsat for et røveri fredag den 13/10 d.å. ved højlys dag mellem ca. 8.30 og 14.30. Man "lånte" vores bærbar computer + et par tusinde danske kroner og måske 100 euro. De uinviterede "besøgende" var kommet ind af et vindue 60x60 cmcm.
Peter Scott
Kelsted 205

INDBRUD I 101
Juni 2006
 Til info havde vi indbrud i juni,  hvor der blev stjålet et digitalkamera, en PlayStation, nogle bukser og en toilet-taske.
Trine Christiansen og Martin Haugaard
Kelsted 101